Helstegt gås

Tilberedning
Gåsen drysses indvendig med krydderier og fyldes med æblebåde & svesker.
Gnid den udvendig med salt.

Læg gåsen med ryggen opad på en smurt ovnrist over en bradepande.
Sæt den i en kold ovn, der stilles på 160° C. alm. Hæld ca.1 liter kogende vand i bradepanden.

Vend gåsen efter 1 time. Når der er gået ca. 5 - 5 ½ time,
hældes væsken af bradepanden og gemmes til sauce.
Ovnen stilles på 250° C. og gåsen efterbrunes.

Sauce
Brun hals og indmad i en gryde. Dæk det med vand og kog det i 1-2 timer.
Si hals, indmad mm. fra og tilsæt skyen fra bradepanden.
Jævn saucen med maizena, kom saucekulør i og smag til.

Tip
Som tommelfingerregel skal en gås have ca. 45 min pr. kg. kød ved 160°.
Husk, at fjerkræ altid skal være gennemstegt. Tjek ved låret om kødsaften er klar.

Lidt æblegele eller rødvin i saucen kan give en ekstra god smag.

Senest opdateret: 30-09-2015 15:11:07